QUICKEYS

Undgå at blive led og ked og spar på dine led
QuicKeys er et forholdvis dyrt program ($ 60,-), men det kan spare dig for mange klik og ture på kryds og tværs af skærmen.

QuicKeys er nemlig et værktøj, der kan lave genveje. Okay ... det kan OS X også (læs evt. her), men QuicKeys er MEGET mere avanceret.

Først og fremmest kan man lynhurtigt bygge en stribe genveje til at åbne programmer. Jeg har f.eks. lavet følgende:

ctrl alt S Safari
ctrl alt O Outlook
ctrl alt B Beskeder
ctrl alt T TeamViewer
ctrl alt K Kalender

Det tager ganske vist ikke ret lang tid, at bevæge sig ned i Dock'en og vælge program. Men antallet af gange, jeg skifter mellem programmer i løbet af en dag skal nok tælles på 10 eller 20 hænder. Dermed kan jeg spare 2-3 sekunder hver gang. Men endnu vigtigere ... jeg sparer mine hænder for mange bevægelser med musen.

På samme måde kan QuicKeys åbne bestemte dokumenter, mapper eller netværksdrev. Jeg har f.eks. mine kundedatabaser som jeg springer ind og ud af mange gange på den dag. Dem kan jeg kalde frem ved at trykke på ctrl alt cmd O.

Hvis man arbejder med grafik, har man ofte brug for at hente billeder og tekster i en mappe, gemme dem i en anden osv.
Her kan man også bede QuicKeys om at åbne disse mapper ved et enkelt tastetryk.

Det herlige er, at genvejene virker på tværs af alle programmer. Man kan dog også lave genveje, som kun virker i bestemte programmer.

Men QuicKeys kan mere end det. Man kan også optage en arbejdsgang, som bagefter kan afspilles på en genvej. Det er smart, hvis man f.eks. skal åbne og bearbejde en hel stribe dokumenter på samme måde om og om igen. Flere programmer har indbyggede batch-funktioner (f.eks. Photoshop), men QuicKeys kan bygge automatisering ind i alle programmer. Man kan endda også skifte mellem flere programmer undervejs.

Man kan også lave genveje, der betjener tastaturet på en bestemt måde. Jeg har f.eks. af og til omkodet en besværlig genvej, som jeg brugte meget ofte til at ligge på en enkelt tast (som jeg ikke brugte til andet).

Man kan endda optage komplicerede bevægelser og tryk fra musen ... og afspille dem om og om igen.

Det er også muligt at lægge forkortelser ind, så QuicKeys udskifter teksten til noget andet. Det kan f.eks. være "mvh" som erstattes til "Med venlig hilsen Per". Det kan Word også ... men med QuicKeys kan man få det til at virke overalt på maskinen.

QuicKeys kan hentes her og prøvekøres i 30 dage.

TIPS & TRICKS

Tips & Tricks

 

OS X:

Genvejstaster

Genveje med QuicKeys

Omdøb flere filer

Ryst musen

Højreklik

Læs uden at åbne

Genveje til hjemmesider

Skift mellem lydudgange

Lyd overalt med AirPlay

Lyd overalt med AirFoil

Rengøring af udstyr

Digital Farvemåler

Mørke menuer

 

 

iPhone/iPad:

Nødinfo

112, Hjertestart  og Falck

Påmindelser

QuicKeys OlsenMultimediaDKLogoOrange0bars
GENVEJE MED