PÅMINDELSER

Husker du lige at købe mælk?
Mjaaa svarer man og styrter ud af døren. Men husker man så at stoppe for at købe den?

Jeg kan ligeså godt sige det lige ud. Jeg har altid været meget distræt. Når jeg er optaget af mine egne tanker, kan jeg glemme alt omkring mig.

Hvis du ikke har oplevet mig sådan, er det fordi mine mange hjælpemidler har fungeret efter hensigten. Jeg bruger flittigt huskemetoder, kalender, diverse dokumentationssystemer og databaser. Alt sammen for at jeg kan stoppe ting, jeg skal huske ned et sted, hvor jeg kan finde det igen.

Men et problem har jeg kæmpet rigtigt meget med. At huske at stoppe undervejs for at hente et eller andet.

Heldigvis er der i iPhone en funktion, som skabt til sådan nogle som mig: "Påmindelser". Påmindelser kan lave alarmer på bestemte tidspunkter - ligesom kalenderen kan. Men en påmindelse forsvinder først, når du har gjort noget ved den. Du kan udskyde en påmindelse nogle minutter eller en dag.

Men der er endnu en stærk funktion. En påmindelse kan nemlig også sættes til at reagere på et sted. Påmindelser vil benytte GPS til at holde øje med, hvor du er. Hvis du nærmer dig stedet, vil der dukke en påmindelse op på din iPhone.

Lad mig vise et eksempel. Jeg skal huske at hente mine børn, når jeg kører mod Jylland. Men når først musikken spiller, lydbogen kører, tankerne flyver og man leger Mad Max med de andre bilister, så kan man jo let glemme at få dem med.

Jeg laver åbner derfor App'en "Påmindelser" og laver en ny påmindelse (figur 1).
Jeg tænder for "Påmind mig på et sted" og trykker på placering (figur 2).

Mine børn bor i Køge, så jeg taster byen ind (figur 3). Herefter vises et kort med en cirkel omkring (figur 4). Cirklen angiver den radius fra stedet, hvor påmindelsen aktiveres. Jeg har her sat radien på ca. 5,5 km, da jeg så kan nå at dreje fra motorvejen, inden jeg har passeret Køge.

Næste gang jeg kommer i nærheden af Køge, vil min telefon bimle og advare mig om, at jeg skal hente ungerne.

TIPS & TRICKS

Tips & Tricks

 

OS X:

Genvejstaster

Genveje med QuicKeys

Omdøb flere filer

Ryst musen

Højreklik

Læs uden at åbne

Genveje til hjemmesider

Skift mellem lydudgange

Lyd overalt med AirPlay

Lyd overalt med AirFoil

Rengøring af udstyr

Digital Farvemåler

Mørke menuer

 

 

iPhone/iPad:

Nødinfo

112, Hjertestart  og Falck

Påmindelser

Paamindelser1

Figur 1

Paamindelser2

Figur 2

Paamindelser3

Figur 3

Paamindelser4

Figur 4

OlsenMultimediaDKLogoOrange0bars