Nytårshilsen 2015
Så er det blevet 2016 og tid til min nytårshilsen … og tid til at gøre status over det forgangne år.

I 2015 bevægede Apple sig endnu længere ind på konsummarkedet. Det gav os spændende gadgets, men der er ikke sket meget på markedet for kreative professionelle.

iPad Pro er dog undtagelsen. Den er en spændende nyhed for kreative, der har brug for at skitse, tegne eller lave billedbehandling. For sammen med “Pencil”, kan man tegne direkte på iPad’ens skærm. Prisen starter ved kr. 7.700,- inkl. moms (for den mindste iPad Pro med Pencil). Det er kun en smule dyrere end den lille Wacom Cintiq (tegneplade med indbygget skærm), men iPad’en kan meget mere - og er mere fleksibel (Wacom skal tilsluttes en computer med kabel).

Der findes flere tegneprogrammer f.eks. Procreate til $ 9,- og et par små Photoshop-værktøjer. Desværre findes Photoshop (endnu) ikke i en komplet version til iPad Pro. Heldigvis findes der et stykke software “Astropad” til iPad Pro. Astropad forbinder en Photoshop på Mac med iPad Pro, så man fjernstyrer Photoshop. Det ser ud til at virke rigtigt godt.

Se evt. en video af Astropad og Procreate i funktion ved at trykke her.

Apple fortsætter desværre tendensen med at gøre deres maskiner sværere at opgradere. Det er en torn i øjet på mig, da det fremover vil gøre opgraderinger uøkonomiske - eller helt umulige. Det lader til, at Apple vil presse os til at købe nyt udstyr i stedet.

Det betyder, at det er meget vigtigt, at få belyst sine behov inden køb. Det kan blive dyrt at købe forkert. Jeg er altid klar til at give et råd, hvis du overvejer at anskaffe en ny maskine.

Men har du en maskine fra perioden 2009-2012 er der heldigvis stadig gode opgraderingsmuligheder.

De lækre nye produkter fra Apple, lokker mange til at købe dem. Apple har gjort det forholdsvist let at migrere fra en enhed til en anden. Men man skal være opmærksom på, at det ikke altid forløber helt perfekt.

Jeg har i årets løb hjulpet flere med at rydde op efter en uheldig overgang til nye iPhones eller iPads. Ofte tager det meget længere tid, at udrede trådene, end det havde taget mig at foretage opgraderingen. Det er specielt iCloud, som kan gøre livet surt. Specielt hvis man tidligere har delt en konto til f.eks. musik- og app-indkøb.

Apple var lidt uheldig med lanceringen af El Capitan. Der var en del maskiner, som crashede midt i opdateringsprocessen. En del programmer skulle rettes til for at virke. Men med version 10.11.2 er det faktisk blevet ganske stabilt. Der skal dog nye drivere til diverse printere, scannere o.lign., så du bør ikke opdatere midt på en travl arbejdsdag.

Hvis du stadig benytter OS X 10.9, skal du være opmærksom på, at iPhoto er udfaset og erstattet af Fotos. Opdateringsprocessen bør selv konvertere iPhoto-biblioteket, men har du mange billeder, kan der opstå pladsproblemer undervejs.

Vores IT-løsninger er mere sårbare end nogensinde. Dels er vi blevet ekstremt afhængige af, at være online. Det handler ikke kun om kommunikation og sociale medier, men ligeså meget om, at flere af vores arbejdsrutiner er afhængige af cloud-løsninger. Det kan betyde irriterende eller dyr nedetid, hvis adgangen til internettet forsvinder.

Derudover er truslen fra den mørke side af internettet blevet mere alvorlig. Der er en stigning af DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), der kan blokere for adgang til nettet. Malware, scareware, ransomware, identitetstyveri, fup og svindel huserer nærmest uhæmmet. Selv på “ordentlige” hjemmesider, bliver man tilbudt software, der skal gøre Mac’en hurtigere og man mødes af beskeder om, at Flash er forældet.

I mange tilfælde er der tale om fup og forsøg på at lokke dig til at installere noget skrammel. Det er faktisk så udbredt, at du som udgangspunkt skal anse det som fup.

Jeg har i årets løb ryddet op efter malware flere gange, og det kan være en tidskrævende affære.

Antivirus er godt et stykke af vejen, men det fanger ikke nødvendigvis software, som du lokkes til at installere.

Ransomware har været et stort problem og både offentlige og private virksomheder er blevet ramt. Ransomware starter typisk med, at en enkelt brugers maskine er blevet inficeret. Den maskine går så igang med at kryptere indholdet af harddiske og tilkoblede servere. Når man så prøver at åbne et dokument, vil man blive mødt af et krav om løsepenge.

Den bedste måde at beskytte sig på er derfor at begrænse adgangen til servere - og at have gode backups.

I 2014 introducerede jeg et backup-koncept, som jeg kalder “FlugRekorder”. I løbet af 2015 har det taget fart, og der står nu en del FlugRekord’ere rundt omkring. Ideen er, at man tager backup via netværk til en lokal FlugRekorder. Hver nat kobler FlugRekorder’en op til min server og videresender ændringerne. På den måde har man backup både lokalt (så det er hurtigt og let tilgængeligt) og på min server (hvis indbrud eller brand har ryddet alle lokale enheder).

I det forløbne år, investerede jeg i nyt fjernstyringssoftware. Det gør det endnu lettere, når jeg skal hjælpe via fjernstyring. Det nye software lægges på kundens maskine og skal bare tændes, når jeg skal have adgang. Jeg kan straks efter se og fjernstyre maskinen. Jeg udskifter stille og roligt den gamle version med den nye, når behovet er der.

Jeg yder mere og mere service via fjernstyring. Det kan dog aldrig erstatte det personlige besøg, når der skal udskiftes udstyr, laves større opgraderinger eller løses alvorlige problemer.

Men til mindre justeringer, hjælp med drivere, software der skal installeres, noget der driller - eller hjælp til at løse et finurligt problem, så er fjernstyring en god løsning.

Ved fjernstyring afregner jeg pr. påbegyndt kvarter, så det er en forholdsvis billig måde at komme hurtigt videre.

2016 vil bringe nogle ændringer med sig for min familie og virksomhed. I foråret skal vi nemlig flytte igen.

Da vi i foråret 2014 flyttede til Nordjylland, lejede vi et hus på en 2-årig kontrakt. Vi havde besluttet os for, at vi skulle gennem en “beta-test”, inden vi afgjorde, om vi skulle bosætte os permanent i Nordjylland.

Afgørelsen er truffet - vi bliver i Nordjylland. Det betyder, at vi i øjeblikket er på udkig efter vores næste bolig.

Jeg vil fortsat være i København ca. 3 dage hver uge. Den ordning fungerer rigtigt godt. Jeg har 3 sammenhængende dage og aftener, hvor jeg kan knokle igennem. Det giver mig større fleksibilitet til at løse opgaver om aftenen. Ligeledes har jeg flere sammenhængende dage hjemme.

Beslutningen betyder, at jeg afvikler mit fastnet-nummer og fremover udelukkende vil anvende mobiltelefon. Så her kommer det … mit før så hemmelige mobilnummer:

2537 0456

Slet meget gerne de gamle numre, det er kun det ovenstående der er aktuelt.

Jeg vil dog fortsat opfordre til, at du kontakter mig på e-mail i videst muligt omfang. Min telefon er altid på lydløs, og jeg besvarer helst ikke opkald, når jeg er hos kunder. E-mail vil fortsat være det, jeg reagerer hurtigst på.

Det er blevet tid til en justering af min timepris. Faktisk skulle prisen have været justeret for længe siden. Det er 12 år siden, at jeg sidst ændrede den. Omkostningerne har bestemt ikke stået stille i de 12 år, men pga. krisen i 2008 og frem, valgte jeg at fastfryse min pris.

Fra d.d. er min timepris kr. 900,- excl. moms.

Jeg ønsker dig og dine nære de bedste ønsker om et godt nytår.

Mange hilsner
Per

04.01.2016
NYHEDSBREV

Nyhedsbreve  

Nyheder fra Apple

Nyt år og nyt firma


Nyt macOS - Mojave ≠ Adobe CS


Nye MacBooks, tastaturproblemer og
blackmails.


FaceBook er DIT ansvar - Blev du færdig med GDPR?


GDPR

Nytårshilsen, iMac Pro, MacBook Pro

Applepanik ... men mest i pressen

Watch Series 3, iPhone 8 og iPhone X

Nyt macOS, nyt iOS, Google Drive lukker og højtaler fra Apple.

NotPetya ...
Not for Mac


Hackerangrebet i bededagsferien

Lynhurtige e-mails

Nytårshilsen 2017

Nye MacBook Pro

I skyen med Sierra

Hackere går målrettet efterpersoner

macOS Sierra

Ny iPhone og nyt Apple Watch

Dyrk ikke usikker USB i ferien

Phishing

Entourage bør udfases

Ny adresse, Netflix uden Silverlight og Netflix blokerer for VPN

Ny lille iPhone og iPad Pro. Fjern Flash, Java og Silverlight

Opgradering til MacBook Air/Pro, nyhedsmails og tips & tricks

Ransomware og tilbagekaldelse af ladere

Nytårshilsen 2016

Erstatningskrav mod brugere af PopCorn Time

El Capitan ... nyt OS X er på vej ... men pas på!

Nyhed fra Apple:
En tegneplade
med skærm

iPhoto er død ... Fotos længe leve!

Ny supertynd MacBook kræver backup

Godt nytår!

OS X 10.10 Yosemite er udkommet

Genbrug af inventar og computerudstyr

Godt nytår!

Husk Digital Postkasse - du skal igang NU!

OS X 10.9 Marvericks er udkommet

Adobe er blevet hacket!

Adobe dropper Creative Suite

LinkedIn hacket

NemID virker ikke længere med OS X 10.5

Advarsel vedr. opgradering til OS X 10.7 Lion

Advarsel vedr. trojansk hest til Mac

OlsenMultimediaDKLogoOrange0bars
 MODTAG NYHEDSBREV
 MODTAG NYHEDSBREV